Solo udstilling i galleri RUMMET hos Dina Vejling.
Brandts Passage 30 -32, i Odense. 19. juni — 27. august 2026
Åbning af KERAMISK KARTOTEK fredag den 19. juni kl. 17.00.
RUMMET er vært med et glas bobler og Alikka Garder Petersen vil fortælle om udstillingen.

Keramiker Alikka Garder Petersen udstiller en serie kunstneriske visuelle ’opslagsværker’, samt særlige lysobjekter i forskellige lertyper i vores galleri RUMMET. Keramisk kartoteket består af snedkererede kasser der kan åbnes og foldes ud. De indeholder informationer om de enkelte bestanddele i leret, der er anvendt i de udstillede lysobjekter.
Velkommen til en hyggelig eftermiddag hvor RUMMET er vært med et glas bobler og Alikka Garder Petersen vil fortælle om udstillingen.
Geologien bag keramikerens materialer – foredrag d. 18.6. kl. 18.30
Tilmelding via dette Link (dina-vejling-dansk-kunsthandvaerk) eller ved at kontakte os på mail gallerirummet.dk eller telefon: + 45 28 30 14 05
Vi får besøg af Geolog Gry Hoffmann Barfod som vil anskueliggøre hvilken rolle jordens pladetektonik spiller i oprindelsen af ler og sand – og hvorfor keramik er det modsatte af jordens nedbrydelse. Du får historien om porcelæns opdagelse i Nordeuropa m.m. Keramiker Alikka Garder Petersen fortæller om den formmæssige fabuleren over fortællingerne der dukker op i søgen efter viden om lerets bestanddele.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Jorcks Fond, Fonden Villa Høj og Augustinus Fonden.